 |
|
 |
| |
Hold Kursen |
|
| |
Planlæg og kommunikér. Vi er nødt til at gøre en indsats for at reducere antallet af hændelser/havarier. Denne artikel giver en række simple råd om hvordan man bør planlægge og kommunikere - og dermed højne flyvesikkerheden. |
|
| |
|
|
| |
Læs NOTAMs |
|
| |
Læs NOTAMs før flyvningen (briefing.naviair.dk) - Brug evt. et værktøj som VFR Manager til at sortere irrelevante NOTAMs fra. Det sparer tid og giver bedre overblik. |
|
| |
|
|
| |
Ruten |
|
| |
Med mindre du har planlagt at flyve ind i et kontrolleret luftrum, så planlæg ruten med god margen til luftrummet. Ikke nok med at din kurs eller højde kommer lidt uden for det planlagte - du bliver måske også nødt til at ændre kurs eller højde pga. andre fly eller pga. vejret. Hvis du har planlagt at flyve gennem en kontrolzone, så overvej ruten i forhold til banen i brug. Du har større chance for at få tilladelse til at flyve gennem kontrolzonen, hvis din kurs er 90° i forhold til bane i brug. |
|
| |
|
|
| |
Plan B |
|
| |
Når du planlægger en rute, som går gennem et kontrolleret luftrum, så hav altid en 'Plan B' klar, der ikke krydser luftrummet. Brug plan B, såfremt du ikke får tilladelse til at gennemflyve luftrummet. Planlæg kurs og tider for begge ruter, men brug udregningen af brændstofforbruget for den længste rute. Overvej i forvejen hvilke informationer du får brug for at give ATC (kontroltårnet) og kald op ca. ti nautiske mil eller fem minutters flyvning fra luftrummet. Beslut dig for et punkt, hvor du vil påbegynde ruten udenom luftrummet. Hvis du ikke har fået tilladelse til gennemflyvning af luftrummet før du når dette punkt, så begyndt den alternative rute. Det er nemmere at komme rundt om luftrummet med nogle få mils afstand til luftrummet end det er, hvis du er kommet helt tæt på. |
|
| |

|
|
| |
|
|
| |
Brug radioen |
|
| |
Tænk før du taler. Brugen af korrekt radiofraseologi hjælper kontroltårnet til at hjælpe dig - og så lyder det mere professionelt. Hav evt. sætningerne klar på dit kneeboard. |
|
| |
|
|
| |
Specifikke tilladelser |
|
| |
Du skal have en specifik tilladelse til at flyve ind i et kontrolleret luftrum. Instruktionen 'Standby' eller det at du får tildelt en transponderkode eller at du får informationer om f.eks. bane i brug er ikke en tilladelse. |
|
| |
|
|
| |
Kend dine begrænsninger |
|
| |
Kan du håndtere pludselige ændringer? Hvis de instruktioner du får, når du flyver i kontrolleret luftrum, ikke passer til din planlægning, kan du så håndtere situationen? Fortæl controlleren det, hvis der er noget du ikke helt forstår eller hvis du er usikker på din position. Vent ikke med at kontakte ATC når du er usikker. Hvis du kan overvinde den pinlighed (som nogle piloter desværre mener det er) at indrømme at man ikke helt har forstået kontrolleren, kan du forhindre at lave en lovovertrædelse, og det kan igen kan forhindre en near miss (eller det der er værre). |
|
| |
|
|
| |
Transponder |
|
| |
Hvis du har en transponder med mode C, så skal den under flyvning bruges med højdeudlæsning med mindre ATC instruerer noget andet. Enhver transponderkode givet af ATC betyder "med Mode Charlie" selvom det ikke specifikt bliver sagt.
Træn dig selv til at sætte transponderen på 'ALT' hver gang du flyver, da dette kan forhindre en lovovertrædelse (eller endnu værre: konsekvensen af lovovertrædelsen).
|
|
| |
|
|
| |
Vejret |
|
| |
Arbejdsbyrden for en pilot stiger markant, hvis vejret bliver dårligere - det samme gør risikoen for en hændelse eller et havari. Hvis vejret begynder at blive dårligere, så begynd tidligt at overveje dine muligheder - og hvis det bliver nødvendigt flyv til en alternativ flyveplads, flyv evt. tilbage til hvor du kom fra eller flyv bare i modsat retning af dårlige vejr. Og selv i godt vejr bør du have styr på hvor vinden kommer fra, så du evt. kan planlægge en nødlanding og så du ikke utilsigtet flyver ind i et kontrolleret luftrum pga. en sidevind du ikke tog højde for. |
|
| |

|
|
| |
|
|
| |
Ulovlige handlinger |
|
| |
Hvis du pludselig opdager at du under flyvningen har lavet en ulovlig handling, som f.eks. at flyve ind i et kontrolleret luftrum, så giv dig til kende. Hvis du allerede har en kontakt til en ATC-enhed, så sig det til dem. Hvis ikke, så kald med det samme op til den ATC-enhed, hvor handlingen skete. Har du ikke frekvensen lige ved hånden, så kald op på nødkanalen 121,5 MHz i stedet og de vil håndtere situationen for dig. Jo hurtigere du indrømmer problemet til ATC-enheden, jo hurtigere bliver problemet løst. Et eksempel på dette var da en pilot i England utilsigtet fløj ind i Southampton CTR (kontrolleret luftrum). Han sendte efterfølgende en obligatorisk rapport, hvor han fortalte om begivenheden og beskrev hvordan han selv fandt ud af luftrummet igen. Hvad han ikke vidste var at al kommerciel trafik var blevet omdirigeret pga. det ukendte fly, og at denne omdirigering fortsatte til han var helt ude af luftrummet igen. Hvis piloten havde talt med ATC-enheden kunne ATC have genoptaget den normale kommercielle trafik, selv før han havde forladt luftrummet. |
|
| |
|
|
| |
Inspiration er hentet i artiklen Civil Aviation Authority, Clued Up, 2008 Issue, Stay on track - Ten Tips Oversættelse af Bo Håkonsen |
|