Noget af det mest eksotiske vi som blege Nordboere kan opleve, er rejser til fremmede egne, hvor palmetræer, solbadning, regnskov og lette sommerklæder er hverdagskost. Mulighederne for at opleve høje temperaturer og anderledes kulturer er mange, og der er mange overvejelser at gøre sig, når udlængsels sulten skal stilles. Der er blandt andet økonomi og rejseform at tage stilling til. Vandretur? Bjergbestigning? Storbyrejse? Safari? Interrail? Du har et hav af muligheder, når det gælder måder at rejse på. Rejseform har stor betydning for, hvor du skal bevæge dig hen, og hvem du kan rejse med. Her er en oversigt over nogle af de mest populære rejseformer.

Safari

Har du en safaridrøm i maven, er det helt oplagt at tage til Afrika. Afrikas lande tilbyde et overvældende sortiment af safarioplevelser, hvor du kan vælge og vrage efter forgodtbefindende, bliv inspireret her. Safari er en fuldstændig eminent måde at opleve dyrelivet helt tæt på. På en safari befinder dyrene sig i deres naturlige habitat, frem for den måde de ofte vises frem på spærret inde i en zoologisk have. Afrika har et mildest talt rigt dyreliv med alskens eksotiske skabninger, som vi ellers kun ser i fjernsynet – eller i zoo. Derudover er safarirejser både velegnet til familier, unge, enligt rejsende og grupperejser. Det er en speciel rejseform, fordi den centrerer sig om dyrenes kultur frem for menneskenes, og fordi man bruger meget tid i en bil. Ikke desto mindre er det en helt unik måde at få indblik i eksempelvis Afrikas dyreliv på en måde, som de færreste får lov til at opleve i løbet af et helt liv.

Bjergbestigning

Har du hang til ekstremsport eller bare generelt lyst til at rejse, hvor fysisk udfoldelse spiller en stor rolle, kan bjergbestigning være lige noget for dig. Bjergbestigning findes i en lang række forskellige afskygninger og sværhedsgrader. Det behøver ikke være toppen af Mount Everest, der er målet, hvis du sætter dig for at bestige et bjerg. Men bjergbestigning er en udfordrende rejseform, der stiller krav til din fysiske formåen. Koblingen mellem den fysisk krævende bestigning af stejle bjergsider og en fantastisk udsigt og natur, er nogle af de hovedelementer, der lokker rigtig mange rejsende til. Denne rejseform har til gengæld en lidt mere begrænset målgruppe, idet små børn, ældre mennesker og folk med ringe kondition eller dårligt helbred i de fleste tilfælde ikke kvalificerer sig til at gennemføre sådan en rejse. Der findes som sagt forskellige sværhedsgrader, så måske det alligevel er muligt at finde en form for bjergbestigning, hvor hele familien, de gamle og de syge kan inddrages.

Dykning

Dykkerferier er efterhånden en ret populær måde at holde ferie på. Det er til dig, der gerne vil ud og opleve noget helt særligt i et helt andet univers – under vandet. Man kan ikke sammenligne denne oplevelse med nogen anden rejse- eller ferieform, da det simpelthen er som at rejse til en helt anden verden. Dykning udfordrer både din fysik og dit mod, når du befinder dig 30 meter under vandoverfladen i det store, dybe hav.